Tilføj din overskrift her
De bedste bærbuske til haven
Stikkelsbærbuske
Stikkelsbær er en overset busk når det gælder danskernes valg af bærbuske i haven. Det kan være den syrlige smag eller buskens torne har en negativ indvirkning på det. Faktisk findes der forskellige sorter, hvor flere af den har ganske få torne, så den undskyldning holder ikke længere. Stikkelsbær er et fantastisk bær med mange anvendelsesmuligheder. Høster du bærrene inden de er helt modne, har de en syrlig smag, som egner sig perfekt til stikkelsbærgrød eller kompot. Lader du bærrene hænge til de er modne, så har de en fantastisk sødme og smag som gør, at de kan spises direkte fra busken. Desuden er stikkelsbær lette at dyrke, så du kan godt regne med, at du relativt hurtigt kan høste store mængder.
Solbærbuske
Den danske sommer smager af solbærsaft. Tænk at kunne høste sine helt egne lækre solbær og lave saft, marmelade og desserter med de skønne bær. Bærrene kan naturligvis også nydes direkte fra busken. Solbærbuske er perfekte i danske haver, da buskene er tilpasset det danske klima. For uerfarne og nye haveejere er solbær en taknemmelig busk at plante, da den ikke kræver meget pasning og omsorg. Til gengæld vil busken ofte forkæle dig med et stort udbytte. Desuden har solbær et naturligt højt indhold af c-vitamin, som blandt andet styrker dit immunforsvar. Derudover er gode og friske solbær ofte svære at finde i dagligvarebutikkerne, så det er en stor fordel at kunne høste dem direkte fra ens egen have.
Surbærbuske
For mange klinger surbær ikke med en bærbusk, de ønsker at stående i haven. Aronia er den latinske betegnelse for sortfrugtet surbær, og er en stærkt undervurderet og for mange stadig ukendt frugtbusk. Busken stammer fra Nordamerika, men kan sagtens dyrkes i Danmark. Aronia er en meget anvendelig busk, da den både fungerer som prydbusk med smukke blomster og lækre bær. Bærrene minder udseendemæssigt om solbær, men har nogle andre egenskaber. Bærret er ikke sødt, men har nærmere en syrlig smag. ”Hvorfor skulle jeg have sådan en busk i min have?” tænker du måske. Men aroniabær er spækket med vitaminer og antioxidanter og bliver af ernæringseksperter kaldt et ”superbær”. Bærrene bruges ofte i juicer og smoothies, hvor de bidrager med masser af antioxidanter og gode næringsstoffer. Så hvis du ønsker en smuk prydbusk med supersunde frugter, så er aronia eller sortfrugtet surbær lige noget for dig!
Hindbærbuske
En velkendt klassiker som langt de fleste kender og elsker. Hindbærret har med sine smukke bær, den søde og friske smag vundet indtog i de fleste danske hjerter. Med et hav af anvendelsesmuligheder er det helt forståeligt at hindbærbusken er en af de mest foretrukne bærbuske i de danske haver. Bærrene kan sagtens spises rå i store mængder, men er også gode til marmelader, kager, desserter, pynt, smoothies og meget mere. Nogle afholder sig fra at plante de skønne buske, da det rygtes, at de er svære at passe. Men det er en ærgerlig misforståelse, for de er ikke mere sarte end andre bærbuske. Til gengæld vil hindbærbusken ofte belønne din mindste indsats med store mængder lækre sommerbær.