Hjælp: Den svære nedtælling til juleaften

Den svære nedtælling til juleaften

”I morgen er det juleaften, og der er længe længe til..” Sådan lyder den kendte julesang, hvor børn og voksne ikke kan finde på noget at lave for at få tiden til at gå, så det kan blive juleaften. Men hvad skal du bruge din tid på i december måned? Hvordan underholder du de små? Er din bedre halvdel uudholdelig i deres venten? Måske er din mor ekstremt spændt på juleaften, og I mangler derfor underholdning. Nedenfor kan du finde inspiration til, hvad I kan foretage jer som par, familie eller blandt venner eller veninder.

Julebag

Julen vil altid være forbundet med hjemmebag, kage og julesmåkager. I kan derfor samle familien eller vennerne omkring spisebordet, hvor I kan forme og dekorere julebag, hvorefter I kan nyde det over en kop kaffe eller gløgg. Mulighederne er mange, hvor I kan kaste jer over klejner, jødekager, fedtebrød, brunkager, vaniljekranse, finsk brød, brunkager eller noget helt andet. Som inspiration får du her en opskrift på pebernødder:

  • Rør 175 gram sukker sammen med et æg og 2 spsk. Fløde
  • Mix ¼ hjortetaksalt, ½ stødt kanel, ½ stødt peber, ½ stødt nellike og ½ stødt ingefær sammen med mel og smør.
  • Stil dejen i køleskabet i minimum en time. Det er ofte en god idé at lade den ligge længere.
  • Dejen skal derefter formes til ruller, så den er let at skære af. Skær derefter små stykker af, som skal rulles til pebernødderne.
  • Bag dem i 9-10 minutter ved 200 grader.

Hyggeaften

Hvis du har klaret julebagen, så kan du invitere venner og familie over til en hyggelige aften, hvor du serverer din julebag, gløgg, tænder stearinlys og sørger for at julepynten står knivskarp. Saml de nærmest til en hyggelig aften med brætspil, hvor I dyster i diverse spil. Er I ikke de store konkurrencemennesker kan I samles om et hyggeligt puslespil.

Julefilm

Hold et film maraton hvor I ser alle de klassiske julefilm såsom Alene hjemme, Mission julegave og Fars fede juleferie. Der er mange flere at vælge mellem! Her kan julebagen også komme ind i billedet. I kan kombinere julehyggen med en dejlig gåtur rundt i byen og kigge på juletræer og julelys i gaderne. Det giver altid en god stemning.

Vi håber at vi har hjulpet jer lidt på vej eller genopfrisket nogle gamle klassiske juletidsfordrivelser. Langt det meste er sjovt, så længe vi gør det sammen!